Når vi døde vågner
Innstillinger for teksten Nedlastinger
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
Faksimile
legg: , blad: [1]r
[Forfatternote: 20.2.99]
1
Notitser og udkast.
Første akt foregår om sommeren. Elegant bade-
sted ved søkysten.
Anden akt oppe på et sanatorium på højfjeldet.
Tredje akt mellem isbræer og afgrunde på nedstig-
ningen imod vest.
Han er billedhugger. Aldrende. Berømt.
Nylig gift. Kommer fra bryllupsrejse. Har taget hende
«op på et højt berg og vist hende al verdens herlighed». Og
så har han vundet hende. Hun er ung, lys og glad.
Begge er de strålende lykkelige. Nu vil han begyn-
de at nyde livet.
Så er det han ved badestedet møder «den tidligere»
Den glemte. Hun som aldrig har glemt. Hvidklædt.
Ledsaget af sin sygeplejerske. Var af rig familie. For-
lod hjemmet og rejste bort med ham, den unge, fattige,
ubekendte vordende kunstner. Blev hans model.
Så afbrød hun alt og rejste fra ham. Har siden været
gift med en anden og skilt igen. Så atter gift. Han
begik selvmord. Alt dette ske{ <...> }de i udlandet.
Faksimile
legg: , blad: [1]v
Personer i stykket.
  • Badelægen, en yngre, intelligent mand.
  • Inspektøren ved badet. Vimset. Går om blandt gæs- terne og bærer sladderhistorier fra den ene til den anden.
  • Den sladderagtige frue fra hovedstaden. Gælder for uhyre morsom blandt badegæsterne. Ondskabsfuld af tankeløshed.
  • Mange badegæster med børn.
  • En tjener i badehotellet.
  • Opvartningspiger.
  • Højfjeldsjægeren
[HIS: Her har Ibsen tegnet inn en illustrasjon.] [Forfatternote: Stubow. Rambow. Professor Erik Stubow, berømt billedhugger.]
Faksimile
legg: , blad: [2]r
2
R.
Jeg ser det
M.
Og så har jeg gjort et vers, som er sådan:
(synger og jubler)
Jeg er fri. Jeg er fri. Jeg er fri!
mit fangenskabs liv er forbi.
Jeg er fri som en fugl! Jeg er fri
(kaster på nakken)
Ja han tog hende herlig op med sig, kan de tro.
Å nej, han narred hende ind i et koldt fugtigt
rumm, hvor der hverken var sol eller luft, – syntes
hun da – men bare forgyldning og store forstenede
menneskeskabninger rundt væggene.
U.
Det var fanden fløjte mig tilpass for hende!
legg: , [2]v
legg: , [3]r
Faksimile
legg: , blad: [3]v
[HIS: Teksten er skrevet opp ned i forhold til tekst på forrige side.]
Badegæster begynder at komme enkeltvis og i grupper
gennem parken fra højre og ˹ud˺ over til venstre. Opvartere
bringer forfriskninger fra res hotellet ud bag pavillonen
Kratskog, stene og planter lan langs bækkeløbet.
G U.
Kom ned igen så fort De kan
Tågen er over os
Vi vil op over tågerne.
Men igennem dem må De først
Å hvor jeg skal juble og synge, hvis jeg kommer
helskindet ned.
Hytten ved Taunitzer See. Der ligger den
Store, hvide svaner dukker sig i vandene.
Faksimile
legg: , blad: [4]r
4
R.
Hvad, M. så vi to
Faksimile
legg: , blad: [4]v
Faksimile
legg: , blad: [5]r
1.
5
(afbrytende)
Men hvor har De så Deres jagtslot, som De snakke{r}t
så vidt og bredt om? Det skulde jo være her omkring
sa’ De{ <...> }
Ulf
(peger på hytten)
\(med en indbydende hånd˹– bevægelse˺ /
Her har De det lige for øjnene, – hvis De så behager at.
Fr. M.
Den gamle svinestien der?
Ulf
Den har huset mere end en kongedatter, den.
Fr. M.
Var det der den ækle fyren kom ind ˹til ˹kongedatteren˺ hende ˺ i en skog-
bjørns ˹lignelse˺ ham , som De sa’?
Ulf.
Ja, fru <...> ˹jagtkammerat˺, – her er åstedet.
Fru M.
Isch. Ikke med min fod vilde jeg –. Isch.
Ulf.
Å, et menneskepar kan sove bort en sommernat
nok så lunt derinde. Eller en hel sommer, om så skulde
være.
M.
Tak. Det måtte der høre appetit til. – Men Men
nu er jeg ked af Dem ˹og af jagtturen˺. For denne gang. Nu vil jeg ned til
hotellet.
Faksimile
legg: , blad: [5]v
G. U. slår
Faksimile
legg: , blad: [6]r
6
Han var diplomat, høj ˹bulgarisk˺ russisk diplomat.
Ham fik jeg gjort vanvittig, gal, uhelbredelig
gal. Ret løjerligt så længe det forberedtes
Kunde gerne lé indvendig. Hvis jeg havde noget
indvendigt.
Det var altså herr v. Satow.
Nej, min anden mand hed Satow. Han var
russer
Og hvor er han nu henne
Ham har jeg dræbt.
Dræbt!
Dræbt med en fin spids dolk, som jeg
havde med mig i sengen
˹
Tror dig ikke
Kan ˹så˺ godt tro det
˺
Har du aldrig havt børn.
Jo mange børn
Og hvor er de nu
Jeg dræbte dem.
Nu lyver du Irene. ˹Alt dette her˺
Dræbte dem ˹så ret inderlig myrdet dem˺ så fort de kom til verden.
Det ene efter det ˹ læn ˺ andet. Længe, længe før.
Religionsgrublerier?
Nej, har aldrig – –
Det er strenge i dig, som er sprunget istykke
Det gør det visst altid når et menneske dør.
Faksimile
legg: , blad: [6]v
Førs berømt ved Irene. Så vilde han leve og
nyde sin ungdom om igen ved en anden. Så
skaber han billedet om til en gruppe. Irene
blir en bifigur i det som gjorde ham berømt

Først en enlig statue; så en gruppe. Da rejste
hun.
«Vort liv var ikke ˹to˺ menneskers»
«Hvad var det da»
«Bare kunstnerens og modellens»
2. akt.
Legende børn inde på vid{ <...> }den.
Professor Rubek sidder på bænken og
ser på le{ <...> }gen.
Fru Maja kommer og søger efter ham. Op-
trin mellem dem. Jægeren henter h
Irene med en flok børn kommer frem
over vidden.
Bjørnejægeren kommer og henter fru Maja.
Irene og Rubek. Stort optrin.
«Det er noget som er gået i baglås for mig
Taget nø{l}glen med»
[HIS: Neste replikkutkast er skrevet opp ned i forhold til den øvrige teksten på siden.]
«Når vi døde vågner, –.»
«Ja, hvad sér vi så?»
«Vi ser, at vi aldrig har levet.»
Faksimile
legg: , blad: [7]r
7
Scenegang:
  • Stubow og Maja.
  • De forrige og Inspektøren.
  • De forrige og den fremmede hvidklægte dame med sin sygeplejeske. Ind i pavillonen.
  • De forrige, fruen fra hovedstaden og andre damer Damerne bort efter en kort scene.
  • Højfjeldsjægeren kommer med tjener og hunde fra dampskibet. Tjeneren og hundene ud til højre.
  • Stubow, Maja, Højfjeldsjægeren og Inspektøren.
  • <...> Højfjeldsjægeren og Maja ud til højre.
  • Den fremmede dame fra venstre.
  • Inspek{ <...> }tøren går ind i hotellet.
  • Damen og Stubow alene. Samtale.
  • Maja kommer. Damen bort.
  • Stubow og Maja vil rejse til højfjeldssanatoriet.
[Forfatternote: Her i landet er det bare fjeldene som gi’r genlyd, ikke menneskene.]
legg: , [7]v

Forklaringer

Tegnforklaring inn her